Find os på Facebook
Undermenu
  • Køb rejseforsikring NU
  • Lej feriebil med garanti
  • Sol og sommer
  • Gode råd om feriebolig
  • Ferielejlighed
  • Shoppingtips
  • Billig fly
  • Rejseforsikret 100%

Rejseforsikret 100%


Tryghed på rejsen til Italien

Når turen går til Toscana, bør du overveje, om du og familien har alle forsikringer i orden. Det kan være yderst ubehageligt og meget dyrt ikke at have de rigtige forsikringer. Vi giver her et par gode råd, som du bør inddrage i dine overvejelser.

 

Bestil din rejseforsikring til ferien i Italien nu

 

 

Vær opmærksom på

  1. Check dine private forsikringer grundigt for om de dækker dine rejseforsikringsbehov eller om du skal have optaget et par tillægsforsikringer i forbindelse med din rejse til Italien. F.eks. er ekstremsport på ferien ikke dækket af en almindelig forsikring.
  2. Den offentlige sygesikring dækker ikke hjemmetransport. Man betaler selv for hjemtransport ved sygdom, ulykke og død. Akut behov for tandlæge i Italien dækkes ikke af Den Danske Sygesikring. Udgifter til lægebehandling dækkes, hvis rejsen er under 30 dages ophold i udlandet sammenlagt.
  3. Det gule sygesikringskort sikrer i Italien adgang til lægehjælp på lige vilkår som italienere. Det betyder, at der ydes den almindelige lægehjælp, der skønnes nødvendig. Ingen hjemtransport eller særlig service. Kortet er alment kendt i Italien og der ydes som regel en god service.
  4. Alle ferierejseforsikringer er udarbejdet til den gennemsnitsrejsende, og du skal derfor være opmærksom på, at de har en lang række undtagelser i forsikringsdækningen, som ikke altid er lige tydeligt beskrevet. Begrænsningerne omhandler alder, farlig eller voldsom sport, egen kørsel, sygdom ved afrejsen, kroniske sygdomstilstande, andre statsborgerskaber, rejser med erhvervsformål, rejselængde, rejser til krigszoner eller særlige risikoområder o.a. Man bør altid forhøre sig om disse forhold hos forsikringsselskabet og i øvrigt gennemlæse forsikringsbetingelserne grundigt.
  5. Hold godt øje med lavprisforsikringer. Man får som regel det, man betaler for. Lavprisforsikringer/kreditkortforsikringer yder ikke altid den dækning, som kunderne forventer. Disse forsikringer er ikke udstedt af egentlige rejseforsikringsselskaber som Europæiske og Gouda, men af finansvirksomheder, der køber forsikringsservicen hos tredjepart, der naturligvis kun leverer, hvad der betales for. Vi kan kun anbefale, at man læser betingelserne grundigt og sammenligner. Vil man teste sin forsikring, kan man jo prøve at stille spørgsmålene: "Hvor er servicenummeret, jeg kan ringe til, hvis ulykken er ude, og taler de dansk?", ”Hvordan vil selskabet sikre en gensidig, forståelig kommunikation mellem læge og patient i et fjernt land, hvis eksempelvis blot en af parterne ikke taler engelsk? I hvilket omfang sender man en dansk læge ud? Hvornår sender man pårørende ud?” En service, der er indlysende hos de danske rejseforsikringsspecialister. Som regel er dit ophold kun dækket såfremt du har anvendt kreditkortet til at betale opholdet med. Spørg altid grundigt hos kortudstederen.

     

    Bestil din rejseforsikring til ferien i Italien nu

     

     

     

  6. Forsinket fremmøde forsikring er aktuel for personer, der rejser på egen hånd eller selv har stykket sin rejse sammen. Når man ikke et fly, fordi der var lang kø, eller fordi et andet fly var forsinket, er det ens eget ansvar (når man selv arrangerer rejsen). Det kan være en kostbar affære, som man kan forsikre sig mod.
  7. Rejsegods eller indbrud i ferieboligen. Forsinket, forsvundet eller stjålet rejsegods er ofte dækket af husstandsforsikringen/familieforsikringen, om end med et begrænset beløb og kostbare enkeltdele undtaget. Dyrt fotoudstyr bør forsikres særskilt.
  8. Billeje i udlandet er det et kapitel for sig, og man kan ikke påregne, at ens øvrige forsikringer dækker her. Der skal almindeligvis tegnes en del specialforsikringer, når man lejer en bil (CDW, PAI), men det ordnes ofte af biludlejningsfirmaet på stedet. 
  9. egen hånd/egenarrangør. Man er sin egen rejsearrangør, når man køber rejseydelserne forskellige steder. Booker man eksempelvis fly og feriebolig forskellige steder, har man i princippet selv hele ansvaret for rejsens forløb. Kommer man for sent til en transport, er lufthavnen eller hotellet lukket på grund af strejke eller naturfænomen, er det ens eget problem. Hør hos forsikringsselskabet om du er dækket.
  10. Grupperejser. Rejser I sammen som en gruppe, kan rejsen i nogle tilfælde være afhængig af, at bestemte rejsende skal kunne deltage for at rejsen opfylder sit eget formål. Det kan være en god idé at lave en forsikring, der dækker en afbestilling i tilfælde af, at en bestemt person eller flere personer ikke kan deltage.

 

Bestil din rejseforsikring til ferien i Italien nu

 

 

 

HUSK - det er dit ansvar alene at være velinformeret. Der er ingen hjælp at hente hos myndigheder, rejseformidleren  eller forsikringsselskab, blot fordi ”man troede…” eller ”den flinke forsikringsmand sagde….” Så længe man holder sig til konkret nedskreven dokumentation, er man på den sikre side. Endvidere er det et godt råd, at folk, der rejser sammen, bør have samme forsikring. Det kan give store problemer og ineffektiv service, når samme sag skal fordeles på forskellige selskaber med forskellig service.

 

OBS!

Mille Fiori påtager sig intet ansvar i forbindelse med

forsikringsforhold og skader.

Mille Fiori |Telefon: 30 56 95 74|Mail: kontakt@millefiori.dk