Når der skal planlægges en familievenlig ferie kunne valget på Toscana ikke være mere passende. Der er så meget at se og opleve, så alle er sikre på at få en god oplevelse med hjem efter ferien i Italien.
"Pool. Der skal bare være et swimmingpool!" er ofte det eneste krav fra familiens yngste. Et ønske som er let at indfri, når I vælger at leje en feriebolig i en uge i sommerferien. Prisen for at bo i egen feriebolig under ferie i Toscana er lavere end andre ferieformer, og det er ofte den bedste måde at holde ferien på. Man har sit eget hus, hvor man kan være sammen med familien, og hvor I kan lave mad sammen og hygge jer på den udendørsterrasse.
Børnene har brug for trygge rammer under ferien og med en feriebolig får de deres eget sted, hvor de kan indrette sig og slappe af. Med mor og far inden for rækkevidde kan man hurtigt få den morgenmad eller snack, som man er vant til hjemmefra samtidig med at man kan "afprøve" de nye, spændende madvarer, som kommer fra det lokale marked. Børn vil gerne opleve men det skal være i afmålte doser. På feriestederne er udlejerne vant til at tage imod børnene. De sørger for at skabe trygge forhold for de små, så de kan færdes og lege på stedet uden at komme til skade.
En anden fordel ved at leje en feriebolig er, at børnene uden at forstyrre andre folk kan stå tidligt op. I flere af husene er der TV, så de kan kigge tegneserie på morgen-tv (kun de færreste opdager, at de taler italiensk eller engelsk!!). Imens kan mor og far gøre klar til dagen i ro og mag. Om aftenen kan børnene blive lagt i seng og mor og far kan fortsætte ferien med at nyde de stille aftner på terrassen med en glas lokalt rødvin til tonerne af cidernes sang.
Ud over det spændende ved feriehuset, poolen og den nærmeste landsby eller storby findes der flere spændende oplevelser i Toscana. Nogle vil ligge i nærheden af jeres feriested men andre vil kræve, at I sætte en hel dag af til udflugten. Vi har lavet en liste over de mest spændende ting for børn i Toscana.
Du finder listen på TOSCANA FOR BØRN